Invitation til GoBasic Gatherings - nyt tidspunkt

Kære GoBasic-kunde

Vores kunder har ønsket et nyt og forbedret kundenetværk. Og vi har lyttet. 

Derfor er vi glade for at kunne introducere jer for vores nye kundenetværk GoBasic Gatherings – et fagligt fællesskab, hvor GoBasic-brugere på tværs af stat og kommuner kan sparre fagligt og inspirere hinanden.

Tidligere har vi holdt ét årligt møde, men fremover vil vi invitere til 3 årlige GoBasic Gatherings, hvor vi samler vores kunder for at dele viden og erfaringer inden for webudvikling. Til møderne vil I få mulighed for at sparre om, hvordan I bruger GoBasic, men I vil også have mulighed for at vende andre relevante web-emner, som ikke relaterer sig til Berú og GoBasic.

To af disse gatherings vil foregå online og vare 1,5 time hver. Formålet med møderne vil primært være at formidle ny information om GoBasic, men også at dele den viden og ekspertise, som vores kunder sidder med.

Det tredje vil være et fysisk møde, der finder sted hos Berú hvert forår, og vil have fokus på de store linjer i det kommende års roadmap.

Fast agenda: GoBasic Gatherings Online 

  • Præsentationsrunde og nyheder (20 minutter): Hvem er du, hvor arbejder du, og hvad fylder hos dig lige nu i forhold til webudvikling?

  • Nyt om GoBasic (30 minutter): Præsentation af nye moduler og funktionaliteter. 
    • Hvis det er muligt, vil de nye funktionaliteter blive præsenteret af kunder, som har taget dem i brug.

  • Dagens tema (30 minutter): Vi diskuterer et udvalgt tema. Det kan fx være webtilgængelighed, mobiloptimering, søgning eller AI. 
    • Som udgangspunkt bliver dagens tema indledt af en kunde fra netværket. Kunden beskriver en udfordring, de overvejelser h*n har haft  samt en evt. løsning, h*n har fundet.

  • Næste møde (10 minutter): Hvilke temaer som kunne være relevante på næste gathering?

Agenda: GoBasic Gathering Yearly 

Hvert år afholder vi et fysisk møde hos Berú, hvor vi har mulighed for at netværke og lære hinanden bedre at kende. Dette møde finder sted i slutningen af maj eller begyndelsen af juni og varer fra kl. 14 til 17, efterfulgt af lidt mad, drikke og hygge for dem, der ønsker det.

  • Præsentationsrunde (20 minutter): Hvem er du, hvor arbejder du, og hvad fylder hos dig lige nu i forhold til webudvikling?

  • Året der gik: Berú deler højdepunkter fra det forgangne år.

  • Årets tema(er): Spændende oplægsholdere fra netværket og evt. eksterne talere.

  • Udviklingstanker / roadmap for det kommende år: Berú præsenterer det kommende roadmap for GoBasic, og netværket byder ind med udviklingsønsker:     
    • Hvilke idéer har Berú?
    • Hvad fylder hos deltagerne?
    • Netværkets udviklingsønsker  
    • Afstemning / tilkendegivelse af udviklingsprioriteringer fra netværket.

  • Socialt arrangement: Efter mødet er der tid til, at I kan lære de andre deltagere bedre at kende, dele erfaringer og ikke mindst hygge over lidt mad og drikke.

 

1. GoBasic Gathering Online – AI på dit website 

Fredag d. 1. marts 2024 kl. 10.00 - 11.30 via: https://meet.google.com/ntd-oouy-vtk

  • Præsentationsrunde og nyheder (20 minutter): Hvem er du, hvor arbejder du, og hvad tænker du på i forhold til webudvikling lige nu.

  • Nyt om GoBasic (30 minutter): Præsentation af nye moduler og funktionaliteter. 
    • Hvis det er muligt præsenteres de nye funktionaliteter af kunder, som har taget dem i brug.

  • Dagens tema: AI på dit website (30 minutter): Når vi åbner avisen, sociale medier eller tager på konference, spiller AI ofte en hovedrolle. Mulighederne synes tæt på uendelige. Men hvilke redskaber bliver de første, der kommer til at spille en rolle i jeres CMS? Og hvad tænker vi hos Berú om mulighederne for at integrere AI-værktøjer i GoBasic? Dette bliver det centrale tema på vores første online GoBasic Gathering.  
    • Hvad er de oplagte anvendelsesmuligheder for i AI i forhold til jeres GoBasic-site?
      • Søgning: AI-sprogmodeller kan hjælpe
      • Personalisering af navigation 
      • Automatisk billedgenerering
      • Resumé af tekster
      • Andre?  Vi brainstormer i fællesskab
    • Hvad tænker Berú om at integrere AI i GoBasic? v. Rasmus Rudolf, adm. direktør, Berú.

  • Næste møde (10 minutter): Vi indsamler input fra netværket om, hvilke temaer som kunne være relevante/interessante på næste gathering (evt. afstemning om næste tema).

 

Med venlig hilsen,
Berú