Vi har fået en stribe fantastiske nye kollegaer. :
- Damian Zółkoś og Jan Dąbrowski blev ansat som .NET-udviklere, Dominik Łuczak som Frontend-udvikler og Jakub Bublej som Code Tester. Med dem ombord kan vi nå vores tårnhøje ambitioner om at gøre GoBasic til verdens bedste CMS for offentlige myndigheder.
- Jacob Skoubo Jensen blev ansat som Film Editor (igen, efter et par år som selvstændig) og har været med til at løfte arbejdsbyrden i vores travle filmteam.
- David Kiaei-Petersen blev ansat til at hjælpe med at udvikle vores nye migreringsværktøj og migrere nye kunders indhold over på GoBasic.
- Endelig glæder vi os til at byde Anne Herngaard velkommen som Senior Projektleder efter nytår.
Vi er nu et hold på 19! Og hvor er det skønt at se, hvad vi sammen har præsteret.
Først de nye kunder:
Vi vandt én ny webkunde pr. ansat i år: 19. Det er mere end dobbelt så mange nye kunder, som vi fik i vores hidtil bedste år. Vi har virkelig fået fat i kommunerne og udvidede året med multisiteløsninger til Norddjurs Kommune og Stevns Kommune. Sorø Kommune, Thisted Kommune og Herlev Kommune kom med ombord, men lanceres først i det nye år. Og jeg tør godt love, at der vil komme yderligere en stribe kommuner det kommende år.
Blandt de statslige kunder var der også knald på. Vi lavede nogle af de største webløsninger, som vi har lavet til dato, bl.a. koncernløsninger til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Bolig- Planstyrelsen og Trafikstyrelsen. Socialstyrelsen bidrog også med en kæmpe migreringsopgave, hvor David mfl. har migreret over 4600 sider.
I løbet af året hjalp vi med at fusionere tre institutioner til et nyt smukt Nationalt Center for Etik. Og her mod slutningen af året gik vi også i gang med websites til Færdselsstyrelsen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, herunder su.dk. Og som det allersidste nåede vi vist at slå rekord, da Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet gik live få dage efter oprettelsen af ministeriet.
Året blev et lidt vemodigt farvel til vores gode samarbejdspartnere i Statens It, som vi har udviklet GoBasic-varianten Fælles Web med. Vi valgte at trække os fra samarbejdet, da Statens It gerne ville fortsætte Fælles Web på Umbraco, og vi ønsker at fokusere på videreudviklingen af GoBasic som full stack CMS. Til vores held har flere af kunderne valgt at rykke over til os og GoBasic.
Det sidste webprojekt fra 2022, jeg er særligt stolt over, er kriseinformation.dk fra Nationalt Kommunikations Center. Det blev bygget på samme fundament som coronasmitte.dk fra forrige år. Lad os dog håbe, at der ikke er stort behov for disse websites i 2023.
Alle disse kunder og websites er nu i god gænge på GoBasic. Og her skete der virkelig også meget, som det fremgår af vores Roadmap. Jeg vil blot fremhæve et par ting:
- Vi kom godt i mål med GoBasic Mail, et integreret nyhedsbrevssystem direkte CMS'et.
- Vi fik opdateret vores interne søgemaskine, så den nu for alvor kan måle sig med de bedste.
- Vi fik bygget GoBasic Migration Tool, som gør det meget nemmere at migrere store indholdsmængder til GoBasic.
- Og så blev vi færdige med designet af GoBasic v6, som vi vil rulle ud engang næste år. Det bliver en fuld gennemskrivning af GoBasic med vildt store forbedringer. Mere om det næste år.
Vores filmafdeling fik produceret færre filmproduktioner, men til gengæld langt større og flottere produktioner. Så jeg slutter af med en link til et potpuri af mine filmfavoritter for året:
Og så er der bare tilbage at sige god jul og tak, fordi du læste med. Jeg glæder mig allerede til 2023.
Julehilsener
Rasmus Ørgaard Rudolf
Adm. direktør
Berú