Feedback-modulet

04-07-2023

I denne artikel kan du læse mere om GoBasics feedback-modul. Du kan bruge modulet til at indsamle brugeranmeldelser på dit site, uanset om det er til noget specifikt indhold, en bestemt side, brugeroplevelsen i sin helhed, eller noget helt andet. Brug indholdsoversigten i højre spalte til at springe til dét element, du har brug for at vide mere om.

 

 

Feedback-modulet tager udgangspunkt i det velkendte tommel-format med tomlen op og ned. Derudover er der en bunke valgmuligheder, som du kan tilføje og tilpasse alt efter hvilken type af respons, du har brug for. Du kan også vælge hvordan du vil modtage brugerfeedback, så det passer bedst i dine arbejdsrutiner.

Indstillinger

Det er i indstillingerne, at modulets indhold sættes op. Modulet fungerer helt fint blot med de faste felter udfyldt, men hvis du har brug for en mere kompleks indsamling af feedback, er det også i denne fane, at du har mulighed for at gøre det, med de forskellige felter som du kan oprette og indstille. 

Overskrift

Her kan du give modulet en overskrift, og her kunne du fx allerede spørge ind til, hvad brugeren synes, eller om de fandt svar på det, de søgte efter, eller lignende.

Felter

Check Box Field

Dette felt giver muligheden for at indsætte en tjekboks inden feedbacken sendes ind. Du kan derefter fastsætte en værdi, som brugeren kan afkrydse. Du har også mulighed for at gøre besvarelsen af dette felt obligatorisk.

Checkbox List Field

Dette felt giver muligheden for at indsætte flere tjekbokse med hver sin værdi, som brugeren kan afkrydse inden feedbacken sendes ind.

 

Drop Down Field

Dette felt giver muligheden for at indsætte en række af værdier i en dropdown-menu, i stedet for at brugeren skal krydse af i en tjekboks.

Email Field

Dette felt bruges til at indsamle e-mailadresser, og du har endvidere mulighed for at tilslutte en bekræftelsesmail, så brugeren også har dokumentation for, at registreringen er succesfuld.

File Upload Field

Dette felt bruges til at tillade upload af eksterne filer. Det kunne være brugeren vil indmelde en visuel fejl på siden, og derfor gerne vil vedhæfte et skærmbillede af fejlen.

Radio Button List Field

Dette felt giver muligheden for at vælge én blandt flere værdier.

Rating Field

Dette felt giver brugeren mulighed for at tilkendegive sin vurdering på baggrund af et defineret antal stjerner. 

Text Box Field

Med dette felt kan du give brugeren muligheden for at supplere deres feedback med en kommentar eller anden skriftlig respons.

Text Literal

Med dette felt har du mulighed for at supplere modulet med ekstra beskrivelser, links til relevant info eller lignende. 

Feedback Field

Dette felt giver dig muligheden for at udvide på de grundlæggende tomler ved at tilføje flere sæt. Dette kan være brugbart hvis du gerne vil samle umiddelbar feedback om flere forskellige aspekter af fx en side eller et indholdselement.

Handlinger

Handlinger refererer til hvad der sker, når brugeren indsender sin feedback. Når de trykker på indsend-knappen, hvad sker der så?

Redirect Action

Ved denne handling videresendes brugeren til en specifik side når de har indsendt deres feedback. Det fungerer godt, hvis feedbacken indsamles i slutningen af et forløb, eller hvis det fx ligger i bunden af en meget indholdsrig side.

Send Mail Action

Ved denne handling afsluttes feedbacken blot for brugeren, men der sendes en mail der indeholder feedbacken til en bestemt mailadresse.

Collect In Database Action

Ved denne handling afsluttes feedbacken blot for brugeren, men vedkommendes besvarelse opsamles i en oversigt i GoBasic, som du kan finde under ‘forms’-fanen i panelet i venstre side af skærmen.

Introduktion

Her kan du introducere formålet med feedbacken. Denne tekst vises på samme niveau som de indledende tomler.

Tekst på knappen ‘Indsend’

Du kan ændre teksten på Indsend-knappen hvis du gerne vil bruge en anden tone til din feedback.

Bekræftelsestekst

Her kan du skrive den tekst, som brugeren får vist, når de har trykket på Indsend-knappen og dermed er færdige med at give deres feedback. Du kender nok denne type af tekst som “Tak for dit svar!”-lignende tekster.

Præsentation

Her har du nogle af de samme styling-muligheder som du kender fra tekst- og mediemoduler som multiboksen og hero-modulet. Modulet kommer med nogle almene valgmuligheder, så du kan fremhæve eller indramme feedback-modulet hvis du ønsker det.

I denne artikel...

  • Introduktion til feedback-modulets mange indstillinger
  • Gennemgang af alle valgmuligheder som du kan bruge til at skræddersy modulet efter dine behov