Hvad er et flowchart?
Et flowchart - eller på dansk et beslutningstræ - gør det muligt at præsentere målrettet indhold ud fra en række spørgsmål, som brugeren svarer på. Flowcharts kan benyttes i mange sammenhænge, og ses ofte med afsæt i spørgsmål om eksempelvis helbred, livssituation eller interesser.
I et flowchart gennemgår brugeren det såkaldte flow som består af en række trin. Brugerrejsen tilpasses de afgivne svar, og på denne måde bliver brugeren ledt til indhold der er specifikt relevant for dem. Det kunne eksempelvis være handlingsanvisende råd eller links til relevante indholdssider på din hjemmeside. Flowchartet gør det således muligt at nedbryde kompleks eller ekspansiv information i målrettede, letforståelige bidder.