Som navnet siger, kommer boardet til at understøtte god webgovernance særligt i weborganisationer, med et todelt ansvar omkring indhold til deres websites:
- Fagansvarlige, hvis ansvarsområde er at godkende at tekster er korrekte, overvåge hvorvidt der udkommer ny lovgivning på området og teksten dermed bør tilrettes.
- Redaktører, hvis ansvarsområde er at lægge indhold på og opdatere hjemmesiden, komme med input til formidlingsmæssige forbedringer og evt. også skrive indholdet.
Det nye Governance dashboard kommer til at understøtte arbejdsgangene i denne to-deling på flere måder. Hver side får tilknyttet et workflow, hvor det er muligt at sætte en status på en indholdsside og markere om fx “Review er i gang”, siden er “Godkendt” osv. Derudover kan man sætte en review dato - samt et givent reviewinterval - og dermed sikre opfølgning. Sidst, men ikke mindst, kan man sende beskeder til hinanden forankret på de enkelte indholdssider.
Redaktørens overblik
Når en redaktør logger ind i backenden på GoBasic, vil man møde dette overblik som det første:
I den yderste venstremenu findes adgange til de forskellige sektioner i backenden i GoBasic: Sidetræ, Mediebibliotek mv.
I næste kolonne møder redaktøren sit besked-overblik.
Herefter ses selve dashboardet med overblik over de indholdssider, redaktøren er ansvarlig for. For hver side er angivet fagansvarlig, næste review-dato, interval for review og status. Derudover kan man se hvorvidt siden indeholder tilgængelighedsfejl og om der er tilknyttet nogle beskeder til siden. Beskederne der er ulæste er markeret ved blå prik som i beskedoversigten.
Da en redaktør kan være ansvarlig for ganske mange sider, er der mulighed for at sortere efter de enkelte kolonner. Fra boardet er det muligt at tildele såvel redaktør- som fagansvarlig-rollen til andre medarbejdere.
På den enkelte indholdsside kan under Governance se hvem der er hhv. Redaktør og Fagansvarlig:
Fagansvarlig har direkte og nem adgang
Når datoen for notifikationsdato oprinder, får den fagansvarlige en mail i sin indbakke om, at en side kræver opmærksomhed. I mailen er der to links. Det ene går direkte til siden, der for den Fagansvarlige vises i preview:
Her kan den fagansvarlige se indholdssiden, som den optræder på websitet. I højrespalten kan den fagansvarlige se en oversigt over beskeder tilknyttet til den enkelte side.
Den fagansvarlige har også direkte fra mailen adgang til sit fulde overblik:
Da den fagansvarlige ikke har brug for andre funktionaliteter end selve dashboardet, er overblikket gjort mere fokuseret og simpelt og fx er der ikke venstrenavigation.