Der er flere ting, der afgør, hvor højt din hjemmeside rangerer i søgemaskiner. En af dem er linkbuilding, der dækker over både udgående- og indgående links samt den interne linkstruktur.
I denne artikel vil vi fokusere på de indgående links, da det er de links, der har den den største indflydelse på dit websites synlighed. Et indgående link er de henvisninger, der findes på samarbejdspartneres websites til din side. Hvor mange links og hvilke, der henviser til dit site vil indikere, at dit website er en informationskilde, der er værd at fremhæve i søgeresultater. Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilken type links, der er tale om.
Noget af det, der vægter vil være:
Kvalitet
Jo højere troværdighed og autoritet (høj pagerank) dine samarbejdspartnere har, jo højere vil de vægte. Et link fra et autoritært website vil fungere som en slags garanti for, at dit indhold er værd at læse og vil således have en afsmittende effekt på din egen pagerank. Derfor vil det være at foretrække at have få links fra en samarbejdspartner, der betragtes som en pålidelig organisation og som har et velbesøgt og populært website.
Variation og mængde
Det giver sig selv, at desto flere indgående links fra gode samarbejdspartnere desto bedre. Her vil det også være en fordel, hvis du fx har samarbejspartnere fra forskellige typer af organisationer og brancher, så der er en vis variation.
Linktekst
Hvor sigende en linktekst, linket har og hvordan det er placeret har også betydning for, hvor højt det vægter. Har du fx et website, der hedder Grøn Energi, så vil det være et stærkere link, når ‘grøn energi’ indgår i selve linket hos samarbejdspartneren. Og jo mere fremtrædende linket er på websitet, jo bedre vil det være.
Relevans
Ligesom indgående links bør være sigende, bør de også være relevante for indholdet. Hvis indholdet på samarbejdspartnerens website ikke er relevant for dit websites indhold, vil det blive afspejlet i brugernes klik og linket kan derved havde den modsatte effekt. Links, der ikke er relevante kan blive opfattet som spam eller som forsøg på at “snyde” søgemaskinen.
Læs mere:
Udfyld metatekster i GoBasic
Keywords