Nyt om features og funktionaliteter i GoBasic

Kære GoBasic kunde

Vi håber I alle, der har haft mulighed for det, har nydt ferien. Hos Berú har vi ikke ligget helt stille, så her kommer info om nye rettelser og forbedringer.

Sommerfest i Berú!

Så er det snart tid til Berús årlige sensommerfest. Der er som altid drinks, mad og god musik, så skynd jer at sætte kryds i kalenderen.

Festen er på fredag d. 19. august - fra kl. 16.30 og indtil dansegulvet lukker. Kom gerne og hils på!

Se mere og tilmeld dig på eventet Facebook

Forbedringer

Forbedringer af eksisterende funktionaliteter

Sidst opdateret dato

Feltet til 'Sidst opdateret dato' i frontend er blevet omdøbt fra 'Revision date' til 'Senest opdateret' (Last updated) i backend. Den dato man sætter her, vises under titlen og over manchetten på alle typer sider.

Forbedringer til søgning

Vi forbedrer løbende motoren i vores søgning, således at søgninger bliver bedre. Tidligere blev der ikke søgt i 'Trompet', men det er nu sat op, så tekst i 'Trompet' bliver inkluderet i søgningen.

Forbedringer i Simple Analytics

I analytics sektionen under Simple Analytics har vi ændret lidt, så der nu skal indtastes et datointerval inden der søges. Derudover er søge-knappen 'Periode for filtrering' nu omdøbt til 'Vis' for at give en bedre forståelse af, hvad funktionen er.

Labels i grafmoduler

Hvis der før var mange labeltekster i grafmoduler og disse tekster var meget lange, blev kun hver anden label vist. Da dette ikke altid er hensigtmæssigt, har vi nu ændret grafmodulerne, så det nu er muligt at vælge, at labeltekster altid vises.

Rettelser

Rettelser af eksisterende funktionaliteter

Problem med oprettelse af Members

Der fremkom en såkaldt "URI fejl", når man skulle oprette nye Members i backend'en, hvilket betød at oprettelse ikke var mulig. Denne fejl har vi nu rettet.

Tilgængelighedsoptimering på listevisninger

Vi blev gjort opmærksomme på, at vi havde et tilgængelighedsproblem på paginerede (sideinddelte) listevisninger. Denne fejl har vi nu rettet.

Tilmeld nyhedsbrev

Har du en techy kollega, der gerne vil følge med i nye features og forbedringer? Så send dem dette link, så kan de skrive sig op:

Tilmeld nyhedsbrev